Hvad er Legerne?
„Legerne kommer, Legerne kommer“ råbte man begejstret i middelalderen, når de omvandrende musikere, sangere, fortællere og meget mere, var i sigte.
Nu var der underholdning i vente.
Legerne havde ikke fast tilholdssted og de ejede ikke jordisk gods ud over det de medbragte på deres vandringer omkring i Europa. De var hadede for deres frimodighed og mangel på respekt for autoriteterne og elskede for deres underholdning som kunne få selv den trægeste forsamling i godt humør.
„....en Leger skal på stående fod opfinde sange med rim,svare rapt i ordstrid, kunne spille tromme og tamburin, spille drejelire, efterligne fuglesang, spille citar og mandolin, spille slaghumle og cister, spille harpe, spille behageligt til sange på fidel og synge salmer smukt - skal kunne spille på ni instrumenter .........“
Vi - nutidens Legere - tilbyder at gøre middelalderens legere kunsten efter enten det er i kirken eller på markedet. Med sang, musik og fortælling løfter vi en flig af det historiske tæppe som skiller os fra middelalderen.
Vore kilder er mange. Fra spanske cantigas over franske motetter til danske ballader. Vi kender kun årstallenes grænser.
Hvad er Legerne? - Gruppens medlemmer - Instrumenter - Arrangementer
Programeksempel - Billeder - Booking - På YouTube: ESTAMPIE - PERICONDRINE SANTA MARIA,STRELO DO DIA

Forside